Dåb

I Gudstjenestelisten i kirkebladet kan man se, hvor og hvornår, vi holder Gudstjenester. Find en søndag, der passer Jer og ring og aftal dåben med sognepræsten.

Før dåben mødes vi til en samtale, hvor jeg skal bruge navne og adresser på faddere – og selvfølgelig barnets navn. Hvis I ønsker et meget specielt navn til jeres barn, så henvend Jer i god tid, så vi kan undersøge om det er godkendt eller kan godkendes.

Hvis I ikke er gift, skal fadderskabet være godkendt, før barnet kan få farens navn.